Skip to main content

Rodbehandling


Rodbehandling foretages med stor erfaring

Skal du have foretaget en rodbehandling af en enkelt tand eller flere tænder, og leder du efter en tandkirurg, der kan hjælpe dig? Så kan vi hos Tandlæge Henrik Hammer hjælpe dig. Vores klinik er beliggende i Virum, og den er let tilgængelig, uanset om du kommer fra Holte, Lyngby eller andre omkringliggende områder.

Hvorfor er en rodbehandling nødvendig?

Når nerven i en tand bliver syg, kan det blive nødvendigt at rodbehandle tanden for at undgå tandudtrækning.

Ved infektion er det rodbehandlingens mål at fjerne den syge nerve for at gøre dig smertefri samt at rengøre rodkanalerne, så de efter tætning med en rodfyldning (”prop”) hindrer en geninfektion.

Vi foretager behandlingen med stor omhyggelighed

En rodbehandling tager tid og kræver oftest flere tandlægebesøg. Det er nemlig vigtigt, at tanden bliver omhyggeligt desinficeret og tætnet for at forebygge betændelse. Omhyggelighed er et særligt kendetegn på vores tandklinik ved Sorgenfri Station i Virum.

Både vores tandlæger og klinikassistenter har mange års erfaring med alle former for tandkirurgi, og de har også stor rutine i rodbehandlinger. På klinikken er der roligt, og vi tager os god tid til din behandling. På den måde sikrer vi dig en skånsom tandbehandling.

For at sikre tanden i mange år mod fraktur er det næsten altid nødvendigt efterfølgende med en krone på en rodbehandlet tand.

Hvad koster en rodbehandling?

Et tandlægebesøg er ikke gratis og særligt ikke en rodbehandling. Før vi går i gang med en rodbehandling, vil vi give dig et overslag på din pris, så du på forhånd ved, hvor meget du skal betale. Du kan også finde en oversigt over vores priser her.

Kontakt os og book en tid til din behandling

Ønsker du at bestille en tid til en rodbehandling, så ring til en af vores erfarne klinikassistenter
 45 85 01 13.

Vil du vide mere?