Vores tandklinik i Virum behandler for parodontose

Parodontose er en langsomt fremadskridende kronisk betændelse i tandkødet omkring tanden, der får kæbeknoglen til at trække sig tilbage.

Det begynder som en tandkødsbetændelse, hvor tandkødet bliver slapt, og tandstenen trænger dybere og dybere ned, mens knoglen viger tilbage. Tænderne kan på sigt blive løse.

De mest udsatte

Alle kan rammes af parodontose, men det er især personer over 40 år, der har størst risiko for at udvikle sygdommen. Desuden viser undersøgelser at parodontose er arvelig, og at rygere især er udsat.

Cirka 50 procent af befolkningen rammes på et eller andet tidspunkt af parodontose. For omkring 10 procent af disse udvikler det sig så alvorligt, at hvis de ikke får effektiv behandling, vil de miste deres tænder.

Parodontosebehandling

Selve behandlingen

En effektiv parodontosebehandling sigter mod at bremse og forebygge videre udvikling. Forebyggelse af parodontose omfatter især korrekt tandbørstning og brug af tandtråd eller mellemrumsbørster samt hyppige besøg hos din tandlæge.

Typisk vil det være nødvendigt med fire årlige besøg. Her fjernes belægninger og tandsten, og hvis det er nødvendigt, foretages der dybdegående tandrensninger (tandrodsrensninger).

Desuden vil vi instruere dig i særlig mundhygiejne, så parodontosen så vidt muligt kan holdes i skak, eller så tilstanden endda bedres.

Kirurgisk behandling

Ud over almindelige behandlinger af parodontose, kan nogle følger af parodontose behandles kirurgisk.

Ved en parodontoseoperation ”flyttes” tandkødet midlertidigt til side for at kunne komme til at fjerne bakteriebelægninger, tandsten og betændelsesvæv i dybe vanskeligt tilgængelige tandkødslommer.

Arv og diabetes

En række forskellige faktorer medvirker til at øge risikoen for at udvikle parodontose, og det er ikke alle, man selv har indflydelse på.

Nogle mennesker lider for eksempel af en sjælden arvelig disposition for at udvikle en særligt aggressiv form for parodontose. Denne disposition kan man ikke fjerne ved at holde tænderne rene og huske sine tandlægebesøg.

Diabetes (særligt hvis den er ukontrolleret) øger risikoen for parodontose ved at svække immunforsvaret, hvilket gør, at helingsprocesser sinkes. Har man diabetes er det vigtigt at denne kontrolleres/holdes i skak.

Forebyggelse af parodontose

Selv om man gør meget rigtigt, kan man stadig udvikle parodontose, men i de fleste tilfælde kan man selv gøre en betydelig forskel.

Ved at påvirke de faktorer, har man selv mulighed for, at mindske sandsynligheden for at få parodontose.

Det kan du selv gøre

Her er en række gode råd til, hvordan du kan mindske risikoen for eller bremse udviklingen af parodontose:

1. Børst tænder to gange om dagen samt brug tandtråd og andre hjælpemidler
Ved at fjerne bakterier i munden nedbringes risikoen for udvikling af tandkødsbetændelse, som er en slags forstadie til egentlig parodontose. Tal med os om de mundhygiejnehjælpemidler (eksempelvis mellerumsbørster og tandstikkere), som er bedst at bruge i dit individuelle tilfælde. Det er ikke altid let selv at renholde tandsættet optimalt.

2. Besøg din tandlæge med det interval, der anbefales
Det er individuelt, hvor hyppigt du behøver at besøge os. Nogle behøver kun at gå en gang om året, andre bør gå til tandlæge hver tredje eller fjerde måned. Det er vigtigt at holde en fast rytme!

3. Besøg tandlægen, hvis du har tandkødsbetændelse
Tandkødsbetændelse (rødt, ømt, hævet, evt. blødende tandkød) kan være tegn på begyndende parodontose.

4. Undgå rygning
Det er videnskabeligt dokumenteret, at rygning øger sandsynligheden for udvikling af parodontose. Har man allerede parodontose, bør man holde op med at ryge. Har man ikke udviklet parodontose, kan man forebygge ved at holde op med at ryge.

5. Minimer stress
Stress påvirker immunforsvaret og dermed helbredstilstanden. En betændelsestilstand i munden opstår lettere og får lettere spillerum for videreudvikling, hvis du er stresset i længere tid.

6. Få nok D-vitamin
Parodontose er en betændelsestilstand, som reguleres af immunforsvaret. Undersøgelser peger i retning af, at lave D-vitamin-niveauer nedsætter immunforsvaret. D-vitamin findes i for eksempel sollys og fisk.